Vejle sælger Jimmy Nielsen til Kansas City
32-årige Jimmy Nielsen var kørt træt i Vejle. Nu har klubben solgt ham til Kansas City Wizards i MLS.
- Jimmy Nielsen har igennem 2 år været en nøglefigur i Vejle Boldklub og et kæmpe aktiv som spiller, og som menneske har han været en fantastisk ambassadør for Vejle Boldklub. Vi ønsker Jimmy Nielsen alt mulig held og lykke med “den amerikanske drøm”, siger ordførende direktør i VB Sport A/S Henrik Tønder til klubbens hjemmeside.
- Vi stod derfor i en situation, hvor vi i den sportslige ledelse i Vejle Boldklub var enige om, at Jimmy Nielsen ikke kunne fortsætte i Vejle Boldklub. En opfattelse, der deltes af Jimmy Nielsen. Vi skulle derfor finde en løsning, som indebar, at Jimmy Nielsen kom til en anden klub, samtidig med at den forretningsmæssige del stemte for Vejle Boldklub. De to ting er nu opfyldt, og Jimmy Nielsen er derfor med øjeblikkelig virkning blevet solgt til Kansas City Wizards, siger Henrik Tønder.
Jimmy Nielsen nåede 70 kampe for Vejle.