Real-fans: Køb disse 2 stjernespillere
På trods af sommerens massive indkøb af blandt andre Cristiano Ronaldo og Kaka, så ønsker Real-tilhængerne tilsyneladende, at der bliver hentet flere store stjerner til Santiago Bernabéu i sommerens transfervindue.
Ifølge Sporten.dk har den spanske avis Marca lavet en afstemning om, hvem Real Madrid skal hente i det kommende transfervindue, og her er der især ønsker om flere offensive forstærkninger.
De to mest ønskede spillere er Valencias offensivspiller David Silva med 26,6 procent af stemmerne og Arsenals Cesc Fabregas, der har fået 21,8 procent af stemmerne.
Nummer tre er Manchester Uniteds brandvarme angriber Wayne Rooney, der er løbet med 15,7 procent af stemmerne.
Da Real Madrid nu er ude af både Champions League og den spanske pokalturnering, kan de koncentrere sig fuldt ud om La Liga, hvor den næste opgave er Valladolid på udebane søndag aften.
FORMEL 1 ER TILBAGE. SE TRÆNING, KVALIFIKATION OG ÅRETS FØRSTE LØB DIREKTE FRA BAHRAIN PÅ TV3 PULS. PÅ SØNDAG MED OPTAKT TIL SELVE LØBET FRA KL. 11.00