Ajax vil hente problembarn hjem
Mido blev for syv år siden udråbt til et af de store angrebstalenter i europæisk fodbold. Den lange egypter fik sit gennembrud i Ajax, men blev senere smidt ned på andetholdet på grund af disciplinære problemer, blandt andet efter at have kastet en saks efter Zlatan Ibrahimovic.
Senere blev Mido udlejet til Celta, derefter solgt til Marseilles, og på syv år har han været i otte forskellige klubber. Men nu tyder noget på, at Mido kan være på vej tilbage til Ajax.
Ifølge De Telegraaf skulle manager Martin Jol være interesseret i at få Mido tilbage til den nye sæson - eventuelt som afløser for Luis Suarez, der er sat i forbindelse med flere forskellige storklubber.
Prisen skulle ikke være noget spørgsmål, da Middlesborough forlængst har opgivet Mido, og er klar til at slippe ham gratis.
