Selvom jeg har fulgt den spanske fodboldverden i årevis, så bliver jeg stadigvæk jævnligt overrasket over, hvor omskiftelig, uforudsigelig og temperamentsfuld, den nu en gang er.

Sidste sommer brugte Florentino Pérez afsindige summer på blandt andet at hente tre store udenlandske profiler til Real Madrid – Cristiano Ronaldo, Kaká og Benzema. Han hentede også nogle spanske spillere udefra på kraftig opfordring fra folk onmkring ham, der havde indset nødvendigheden i at hispanisere holdet.

Men uanset så var det de tre store profiler, som tog hele opmærksomheden, og som var udset til at skulle leve op til de abnorme forventninger, der blev skabt henover sommeren 2009. Forventninger der blev skabt dels i selve klubben og dels af den utålmodige madrilienske fodboldpresse.

Det har ikke været så nemt endda, selvom de alle tre er formidable fodboldspillere. For det tager tid at få et nyt hold til at fungere, ligesom det tager tid at få en gruppe mennesker på cirka 30 til at fungere i harmoni, når over en tredjedel er nye medlemmer af gruppen.

Så langt så godt. For nok er forklaringerne til at få øje på, men i den spanske fodboldverden leder man ikke efter forklaringer. Her vil man have ønsker opfyldt lige på stedet. Det har været svært for mange Real Madrid tilhængere at fordøje, at på trods af de store stjerneindkøb, så har de ikke set fodbold på Bernabéu i den høje klasse, der i princippet skulle matche de luksuriøse indkøb.

Ikke desto mindre finder man ikke mange Real Madrid tilhængere, som ikke bakker op omkring Florentino Pérez facon, og måde at tænke på. Nemlig at det største og mest glamorøse kommer uderfra. Derfor er det også så pudsigt, at det er netop nu i de seneste uger, hvor Manuel Pellegrini har haft otte spaniere i startopstillingen, at Real Madrids spil for alvor begynder at ligne noget, som er seværdigt.

I dagens fodboldverden er det opsigtsvækkende i det hele taget, når der pludselig er otte nationale spillere med fra start i en af de store klubbers startopstilling. Real Madrid er absolut ikke en undtagelse. Ikke mindst fordi Florentino Pérez altid har satset udenlandsk, og Jorge Valdano har måtte insistere voldsomt for at spillere som Xabi Alonso, Albiol og Granero kom til klubben.

Men de i seneste to ligakampe har det ikke desto mindre været scenariet, og spillere som Guti og Granero har vist sig, at give spillet den ekstra fantasifulde og elegangte dimension, som Real Madrid manglede hen over efteråret.
Nu er det dem, der er på forsiderne af Madrid sportsaviser. Det er dem, der er eftertragtet på pressemøderne, og snakken kører lystigt og stolt på alle byens barer om hvor madriliensk og spansk, Real Madrid nu en gang er for en klub.

I dagens net-udgave af sportsavisen Marca er der en afstemning om, hvorvidt Esteban Granero skal blive ved med at være fast mand på holdet. I skrivende stund siger 92% ja til det. Det var nogenlunde de samme tal, som sidste uges afstemning endte med omkring Gutis rolle på holdet.

Det er pludseligt gået op for Real Madrids tilhængere, at spillere opfostret i klubbens egen talentafdeling faktisk er dem, der lige nu sætter dagsorden på holdet og dirigerer spillet.

Men den spanske fodboldverden er som sagt både uforudsigelig og omskiftelig. Til næste kamp har Pellegrini både Higuain tilbage 100% klar, det samme gælder Van der Vaart og Cristiano Ronaldo har afsonet sin karantæne, og så er spørgsmålet om, Granero og Guti får lov til at blive ved med at styre begivenhederne. Jeg tror det ikke, men hernede ved man aldrig.